23948sdkhjf

Muuto-ejere leder efter mulige købere

Ejerne af modesuccesen Muuto har hyret rådgiveren FIH Partners til at afsøge markedet for en potentiel køber.

Det er i flere år gået særdeles godt hos designselskabet Muuto, der siden 2012 har øget overskuddet med 30 til 50 procent hvert eneste år.

Nu har stifterne og medejeren Maj Invest Equity slået sig sammen med FIH Partners, som skal undersøge mulighederne for et salg af selskabet.

Det skriver Børsen, der har talt med ledende partner i Maj Invest Equity, Erik Holm.

- Det er korrekt, at vi har hyret FIH Partners til at hjælpe med den her salgsproces. Men det er stadig nyt, og vi skal hen til efter sommeren, før vi tager en endelig beslutning om, hvordan og hvornår processen skal køre, siger Erik Holm.

Han ved ikke, om stifterne har planer om at sælge alle aktier i selskabet. Han understreger dog, at det er et krav, at Muuto kommer til at fortsætte som i dag.

Det succesfulde designselskab blev stiftet i 2007 af Kristian Byrge og Peter Bonnén. De to stod i en årrække selv i spidsen for Muuto, som siden 2015 er blevet ledet af Anders Cleeman.

Ifølge Børsen kan et salg af Muuto løbe op i omegnen af 1 milliard kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.107